Se familien, der har mest indflydelse på modebrancen

Har du et godt efternavn, er det helt klart nemmere at dominere modebranchen, hvilket denne kendisfamilie beviser

I de sidste par år har modeller, som er børn af kendte mennesker, domineret modebranchen. Her tænker vi selvfølgelig på Kendall Jenner og Gigi Hadid. Og der er kun flere kendismodeller på vej. Senest har vi set Cindy Crawfords datter, Kaia Gerber, på forsiden af Vogue, Johnny Depps datter, Lilly Rose-Depp, er også model og nu er Will Smiths datter, Willow Smith, blevet udnævnt som ambassadør for Chanel.

Det skader altså ikke at have både gode gener og et kendt efternavn, hvis du vil bryde igennem i modebranchen, men hvilken kendisfamilie har mest indflydelse på denne branche?

Det spørgsmål har hjemmesiden Fashionista.com sat sig for at besvare ved at sammenligne 20 af modebranchens kendisfamiliers samlede antal følgere på henholdvis Facebook, Twitter og Instagram.

Ud fra denne undersøgelse er de kommet frem til de fem mest dominerende familier, som rummer alt fra The Beckhams til Hadid-familien.

Ud af de 20 kendisfamilier i modebranchen udgør søstrene Kendall og Kylie Jenners følgere 41,6 procent, hvilket gør dem til kendisfamilien med mest følgere og indflydelse på modebranchen.

I undersøgelsen har man både set på, hvor mange de når ud til, hvor meget engagement de skaber hos deres følgere, og hvor meget folk klikker på deres opslag.

På andenpladsen har vi David, Victoria og Brooklyn Beckham som ud fra deres andel af følgere har 26,9 procent indflydelse ud fra undersøgelsen.

Dernæst følger Cara og Poppy Delevingne, så Willow og Jaden Smith og på femtepladsen ligger Gigi og Bella Hadid med 5,8 procent og resten af de undersøgte modefamiler havde tilsammen 8,7 procent.

Disse kendisfamilier beviser altså, at mode og et kendt efternavn er et rigtigt godt match.

GÅ IKKE GLIP AF NOGET!