Se H&M's nye Studio-kollektion
Der var dømt space age, da H&M i går fremviste deres AW15-kollektion under modeugen i Paris. Se alle billederne fra showet her
AfBack from outer space Brændte farver, palietter, strik og læder gik op i en højre enhed, da H&M Studios rumskib landede midt i Paris Fashion Week i går. Der var nemlig dømt ægte sci-fi-stemning i Grand Palais, hvor den store museumsbygning var forvandlet til et månelandskab med masser af rumskibe og stjernestøv.
Et univers der gik godt i spænd med kollektionen, som bød på masser af sporty elementer blandet med kunstnerisk futurisme i en finurlig, men smuk blanding af moonboots og silkekjoler.

Foto: Front row bød på navne som Solange Knowles, Audrey Tautou og Noomi Rapace
Showet fik hele verdens opmærksomhed, og mere end 600 internationale modefolk og stjerner fulgte med, da den populære highstreetfavorit fremviste sit seneste mesterværk af en kollektion.

Alle går i H&M
Blandt det fashionable publikum var også model og it-girl Karolina Kurkovain. Karolina slog et slag for highstreet og delte ud af sin kærlighed for H&M til den fremmødte presse: “H&M er sådan et stærkt brand. Enhver cool pige, enhver model, alle går i H&M.”

Stjernernes favoritter
Beyoncés smukke lillesøster, den næsten nygifte Solange Knowles, var også at finde blandt de mange gæster, og hun var tydeligt begejstret for den nye kollektion: “Dette var min favorit Studio-kollektion indtil nu. Jeg elskede alt ved showet. Der er en grøn turtleneck og et par bukser som jeg gerne vil have fingrende i med det samme.”
Klik dig videre i galleriet her og se vores favoritlook fra den spacy catwalk. Hvilke styles skal på jeres ønskeliste? Vores er allerede (alt) for lang ...

På podiet var blandt andet modellerne Gigi Hadid, Edie Cambell og ikke mindst runway-darlingen Kendall Jenner, der allerede har været frontfigur til masser af shows under de forgående modeuger.
