Se højdepunkterne fra Stockholms modeuge
Costumes moderedaktør har netop været til modeuge i Stockholm, hvor blandt andre Whyred og Hope holdt show
AfTirsdag 9. august
Tag med Costumes moderedaktør, Maiken Winther, til Stockholm, hvor modeugen netop er overstået. Modeugens centrum er hotellet Berns, hvor mange af ugens shows også afholdes.

Costumes Maiken Winther og de andre journalister, der er rejst til Stockholm for at deltage i modeugen, blev ved ankomst udstyret med et International Press-kort, der giver adgang til shows og de Mercedes-biler, der kører mellem de mange shows.

Dagens første show er The Local Firm. Kollektionen er inspireret af de minimalistiske 1990'ere. Maskuline og feminine items giver kontrast til hinanden. Simple kjoler, bomber jackets og masser af enkle shorts og toppe.

Danske Rützou valgte i år at holde show i Stockholm. Showet blev afholdt på Berns Hotel i smukke omgivelser, og der blev serveret mange glas champagne.

Rützou bød på signatur-items som feminine kjoler med print, men også flæser og broderi-anglaise kombineret med simple sorte looks med smalle bukser og en løs oversize jakke.

Rützou tror på farver til sommer. Gul, grøn, blå og pink supplerer de sorte, hvide og grå nuancer.

Costumes Maiken Winther på vej til show i Rützou-blazer, Céline-clutch, Balenciaga-solbriller, jeans fra Dr. Denim og sko fra Yves Saint Laurent.

V Ave Shoe Repair viste skulpturelle silhuetter, latex, draperinger, transparente detaljer og vasket læder i bløde grå og beige nuancer.

Efter showet var jeg en tur backstage for at se nærmere på kollektionen. Backstage er et virvar af modeller, påklædersker, fotografer og bloggere, der alle har travlt inden næste show.

Bloggeren Susie fra Stylebubble er altid finurligt klædt. Her er et close up af dagens outfit, der er ultra farverigt.

Jeg spiste middag sammen med pigerne fra Noise Pr på restaurant Riche på Birger Jarlsgatan 4. Kalv med kantareller efterfulgt af mælkechokolade pannacotta med jordbær. Bestemt et besøg værd.

Whyred-showet blev holdt i butikken i bedste salon-stil med dejlig musik og hvidvin. Kollektionen er minimalistisk med enkelte prints. Lyse cremede farver afbrudt af rød og denim.

Backstage efter showet. Her hænger det look, Frida Gustavssons åbnede showet med. Printet nederdel med en lys blazer.

Onsdag 10. august
Dagen starter med morgenmad og Boomerang-show i gården ved Hallwylska Palatset. En rigtig fin måde at starte en lang dag på.

Sidsel Alling, moderedatør på Soundvenue, foran Berns Hotel iført Dior-solbriller, Chanel-taske og herresko.

Dagens frokost indtages på Prinsen på Mäster Samuelsgatan 4. Et must er deres kötbullar med kartoffelmos og sovs.

Dagmar viste deres sommer-kollektion på Hotel Nobis, hvor Sahara Hotnights spillede live, mens modellerne gik.

Cheap Monday tog os tilbage til 1990'erne med høj musik, en enorm sølvfarvet catwalk og modeller i striber, neon og masser af farver. En ung og frisk kollektion.

Altewai.Saome viste deres tredje kollektion, og deres show var superfint. Masser af neopren, udstandset læder, tungt perlebroderi og silke i smukker farver. Rene linjer, sporty og chik.

Modellerne bar sko fra Asos - alle skoene har modellens navn klistret på indersiden, så der ikke opstår forvirring under showet.

Det er vigtigt at få sine vitaminer. Mine kommer i form af Vitamin Well Reload og Beauty-tyggegummi, der lover sund og elastisk hud.

Andy fra bloggen Style Scrapbook i maxiskirt, denimskjorte og Alexander Wang-støvler.

Filippa K bød som altid på smukke modeller i smukt tøj. Bløde silhuetter, lange kjoler, vide bukser, korte silkekjoler og både rød og blå, som har været på en del shows.

Backstage hænger en oversigt over alle de looks, der skal sendes på catwalken. På hvert billede står modellens navn. Så er der styr på det.

Efter showet smider modellerne hurtigt tøjet, og hele kollektionen samles. Her er et udpluk af, hvor man kan se de fine farver og ane en smule print.

Carin Wester tror også på farven blå og masser af lyse nuancer. Et fint print fra top til tå og piger pyntet med henna-tatoveringer.

Torsdag 11. august
Modeugens sidste dag starter med Hope-præsentation på B.A.R. på Blaiseholmsgatan med dejlig morgenmad og masser af kaffe.
