Se Louis Vuittons suveræne cruise-kollektion
Louis Vuitton viste en futuristisk kollektion ud over det sædvanlige i Rio de Janeiro. Se alle billederne her
Af Amira Høg Daimar — 30. maj 2016

Rio de Janeiro dannede rammerne for lørdagens visning af Louis Vuittons cruise-kollektion, der afspejlede den brasilianske bys farverige kultur og bjergtagende landskab.
Showet blev afholdt på og omkring Niterói Contemporary Art Museum, en futuristiskudseende bygning designet af Oscar Niemeyer. Bygningens snoede, røde rampe blev brugt som catwalk, mens gæsterne sad på en række af forskellige kasser i livlige farver – formentlig som et anerkendende nik til Rios urbane favelas.
Selve kollektion var præget af levende farver, grafisk print samt futuristiske, kropsnære og asymmetriske silhuetter, meget i tråd med de design, vi tidligere har set fra Nichloas Ghesquières hånd.
På første ræk sad blandt andre brandets ambassadør Alicia Vikander, Catherine Deneuve, Jaden Smith og Alessandra Ambrosio.
Se billeder fra det imponerende show nedenfor.


Alicia Vikander.

Alicia Vikander, Catherine Deneuve, Nicholas Ghesquière, Jaden Smith og Doona Bae.
























