Danske Vilsbøl de Arce viser nogle af deres eksperimenterende modefilm i Nikolaj Kunsthal.

Se modefilm, og mød Vilsbøl de Arce

Kom til modevideo-event i Nikolaj Kunsthal i København lørdag 14. maj

Få en anderledes modeoplevelse lørdag 14. maj, når Fashion in Film Festival fra London gæster Nikolaj Kunsthal i København sammen med designduoen Vilsbøl de Arce. Aftenen er en del af FOKUS festival.
Kurator Inga Fraser fra Fashion in Film Festival fortæller blandt andet om den videoserie, som London-festivalen har kurateret til FOKUS. Du kan se film af blandt andre Georges Méliès, Alice Guy-Blaché og Segundo de Chomón.

Kurator Inga Fraser får selskab af den danske designduo Vilsbøl de Arce, som viser nogle af deres eksperimenterende modefilm.

Se mere på Kunsthallennikolaj.dk og på Issuu.com/jonasmarkussen/docs/fokus_program.

Tid: lørdag 14. maj klokken 19-20.30. Sted: Nikolaj Plads 10, København.