Se modeugens chikke fashionistaer
Under modeugen er det ikke kun på catwalken, der er masser af inspirerende tøj. Også publikummerne er stilfulde - se deres outfits her
AfModeuge er selvfølgelig lig det flotteste tøj på catwalken, men også publikummerne er stilfulde og inspirerende. Til Minimarkets show på Rådhuset mødte vi Maria, der står bag bloggen Styleintuition.dk. Maria er i frakke og bukser fra Zara og clutch fra Lanvin.

Smukke Gala fra bloggen Inside Am-Lul's Closet i vintage-frakke og taske fra Mulberry.

Til Designers Remix Collections show på Axelborg mødte vi grevinde Cath Danneskiold-Samsøe, der holdt varmen med stil i en smuk pels.

Til Miss Sixtys show på Vega mødte vi yndige Camilla fra bloggen Whynotblog.dk.

Studievært Camilla Ottesen (th.) og en veninde var store smil på første række til Louise Amstrups show.

Redaktør på Fashionista by Costume, Marie, (tv.) i læderjakke fra Helmut Lang og Lotte i frakke fra Ann-Sofie Back. De to blogger også på Afashiontale.dk.

Aura er kendt for sine spektakulære outfits - og hun skuffede ikke, da Costume mødte sangerinden til Kopenhagen Studio i Rådhuset onsdag 10. februar. Kopenhagen Fur havde til Kopenhagen Studio samlet en række danske designere som Louise Amstrup, Soulland, Søren Bach og Elise Gug.

Den danske designer Gaia i secondhand-frakke og støvler fra H&M. Gaia var for øvrigt i Costume nummer 92 - og det blev bemærket af blandt andre sangerinden Pernille Rosendahl, der blev forelsket i en top fra Gaia, og tog den på i talentshowet X Factor.

Til Rützous show mødte vi Trine (tv.) og Rikke (th.) fra bloggen Presenting.dk, der hører under Costume.dk.

Til Kopenhagen Studios show mødte vi designeren Nikoline Liv Andersen, der var i jakke, nederdel og benvarmere fra eget mærke. Se mere på Nikolinelivandersen.dk.

Den smukke Gala fra bloggen Inside Am-lul's Closet er rejst hele vejen til Københavns modeuge. Her sidder hun i prærie-inspireret outfit til Louise Amstrups show. Ved siden af hende sidder den berømte gadestilsfotograf Yvan Rodic, som du nok kender under navnet Facehunter. Han har netop fået udgivet en bog med sine yndlingsbilleder. Og du kan møde ham, når han signerer sin nye bog i Storm, St. Regnegade 1, København K, lørdag 13. februar klokken 14 til 16.

Fin ternet jakke.
Se flere streetstyle-billeder fra modeugen på StyleGallery.dk.
