Se Viktor & Rolfs første couture-kollektion

Couture mødte genbrug på catwalken, da modehuset Viktor & Rolf præsenterede deres første haute couture-kollektion under Bread & Butter i Berlin

© Viktor & Rolf

Costumes moderedaktør, Thora Valdimarsdottir, har været til Bread & Butter i Berlin – en modemesse for forbrugerne holdt af Zalando.com.

Den tre dages messe var fyldt med events og workshops hos mærker som Tommy Hilfiger, Levi’s og Nike, modeshows fra Topshop, G-star og Zalando, samt optrædener fra blandt andre M.I.A. og FKA Twigs.

Derudover viste Victor and Rolf deres debut couture-show i Berlin, som var intet mindre end spektakulært. Kollektionen var et drømmende og visionært miks af deres seneste kollektioner fra 2016 og 2017.

© Viktor & Rolf

Alt tøjet er bæredygtigt og lavet ud fra en kombination af nye og gamle materialer. Bomberjakken og jeans blev genfortolkede og lignede mere noget, der hørte hjemme til en galla end på gaden, mens sarte kjoler med delikat udsmykning stod i fin kontrast til voluminøse aftenrober, der er en prinsesse værdig.

Derudover kan vi glæde os til, at Victor & Rolf lancerer en mere prisvenlig kollektion, der bliver solgt eksklusivt hos Zalando, i starten af næste år.

© Viktor & Rolf