
Sofia Coppola hyrer mandlig model som havfrue i sin nye film
H.C. Andersens Den Lille Havfrue møder Sofia Coppola og ud kommer en mandlig modelhavfrue
AfAnette Langberg
Den Lille Havfrue møder Sofia Coppola - det kan kun blive godt. Nu hvor modellen Andrej Pejic er blevet castet som havfrue, fik filmen lige et ekstra skud mode!
Du husker måske Andrej Pejic i kampagnen fra Jean Paul Gaultier, hvor han var Karolina Kurkovas tvilling eller fra en af de utallige andre kampagner eller editorials, hvor hans androgyne look har været i centrum.
Nu har Sofia Coppola, den Oscar-vindende instruktør bag bl.a. Lost in Translation og The Bling Ring, fået Andrej Pejic med på rollelisten over sin nye film, der er baseret på H.C. Andersens kendte eventyr: The Little Mermaid.