hvid tanktop
© Wenn.com

Sommerens mest populære overdel er en gammel kending

Måske du allerede har en bagerst i klædeskabet?

Der er snart ikke den 90’er-trend, som ikke har fundet vej til nutidens modebillede. Mange af de design fra årtiet, der er blevet populære på ny, kan defineres som minimalistiske og afslappede, heriblandt mom-jeans, slip-kjoler og cykelshorts.

Nu melder endnu en tilbagelænet 90'er-silhuet sig på banen: Den hvide tanktop. Det simple design bliver flittigt brugt af stilikoner og supermodeller som Kendall Jenner og Bella Hadid.

Toppen kan sættes sammen med alt fra nederdele og jeans til korte shorts, og du kan både gå efter den klassisk model eller vælge en variant i rib.

Hvis du vil investere i en ny tanktop, har vi samlet tre gode bud, som utvivlsomt vil blive et hit i din sommergarderobe.