
Sommerens pæneste sandal er fra & Other Stories
Designet rammer sæsonens største skotendens, kan bruges til både hverdag og fest, og står til en pris, hvor alle kan være med
Af — 01. juli 2019Først på sommeren tog vi temperaturen på sæsonens sandalmode, og én af tendenserne må siges at have overhalet alle andre: Sandaler med snører.
Snøresandalen står i skarp kontrast til tidens øvrige tendenser, der blandt andet tæller spejder- og badesandaler, da de tynde lædersnører kombineret med masser af bar hud giver en mere sofistikeret sandal.
Tendensen med 'nøgne' sandaler skyldes ikke mindst The Rows populære Bare-model, mens snørerne havde fundet vej til adskillige designeres forårs- og sommerkollektion 2019, heriblandt toneangivende Jacquemus.