
Spred juleglæde mens du forkæler dig selv
Julen er hjerternes tid og hvis dit hjerte banker for både beauty og velgørenhed, så stik ned i din nærmeste The Body Shop den 1. december.
AfThe Body Shop har hver jul et have af skønne gaveæsker, der kan få hjertet til at banke lidt hurtigere når ønskelisten skal skrives. Oveni er brandet kendt for at være aktive på velgørenhedsområdet og sørge for at søsætte initiativer, der er svære at sig nej til at støtte. I år har brandet kastet kærligheden på landets kvindekrisecentre og donerer penge til gaver til børnene, når du køber en gave til dem du holder af (eller dig selv....) den 1. december.
”Julen handler om at sprede glæde, om hygge og samvær med familie og venner. Jeg er ikke i tvivl om, at det må være en ekstra hård tid for både mor og børn, når de skal tilbringe julen på et kvindekrisecenter. Det er dejligt, at vi sammen med vores kunder får mulighed for at tænke lidt længere end til bare vores egen familie og venner. Jeg håber, at rigtigt mange af vores kunder vælger at handle netop den 1. december, så vi kan sende rigtigt mange penge til krisecentrene og være med til at gøre en forskel for både kvinder og børn”, siger Marianne Gulløv, External Communications Manager for The Body Shop.
Så shop endelig løs - til dem du holder af, dig selv og dem, der trænger.