Støt Røde Kors, og få samtidig en supercool version af Svanen.

Svanen set med nye briller

Ørgreen har skabt sin signatur-version af Arne Jacobsens Svanen

Det danske brillemærke Ørgreen er cool, og nu har det gjort Arne Jacobsens klassiker Svanen endnu mere cool. Det har nemlig skabt sin signatur-version af Svanen, Skyline Edition - rød uld, sort læder og Københavns skyline i en enkelt broderet streg - og sætter i samarbejde med møbelproducenten Republic of Fritz Hansen tre af dem på auktion på Lauritz.com fra 8. december til 17. december. Pengene, jeps, rub og stub, går til Røde Kors’ katastrofearbejde i Østafrika. Gå ind, og byd - alle har jo lov at være heldige.