Tiffany & Co. er åbnet i Danmark

Det ikoniske smykkebrand har slået dørene op til en eksklusiv forretning i hjertet af København

© Tiffany & Co.

Du kender Tiffany & Co. for den karakteristiske blå farve, de eksklusive smykker og selvfølgelig fra filmen Breakfast at Tiffany’s.

Nu åbner Tiffany & Co. deres første butik i Danmark i stormagasinet Illum, der ligger i hjertet af København. Butikken markerer desuden Tiffany & Co.’s første butik i Norden.

“København er en fantastisk by med et voksende luksusmarked og en levende kulturel scene. Vi er glade for at være en del af denne spændende tid for byen, og vi ser frem til at tilbyde danske kunder Tiffanys innovative design og kvalitet,” udtaler Sandra Mohsni, administrerende direktør for Tiffany & Co. Denmark.

Tiffany & Co. er flyttet ind i Illums stueetage, hvor du kan udforske mærkets storslåede smykkesamling, som blandt andet består af verdens smukkeste diamanter og ædelstene, samt fine og moderne smykker.

Tiffany & Co. blev grundlagt i New York i 1837 og er verdens førende guldsmed og ét af Amerikas største designhuse. Tiffany & Co. er et ikonisk mærke med en rig og historisk arv, der i dag driver mere end 300 Tiffany & Co. butikker i over 20 forskellige lande.