© PRD Agency

Tommy Hilfiger-kollektion hylder diversitet

Vi bruger mode og musik til at udtrykke, hvem vi er – og det har inspireret den nye Tommy Jeans-kampagne

15. juni 2018 af Anne Merete Thorstensen

Tommy Hilfiger har i sin nyeste Tommy Jeans-kollektion slået sig sammen med ikke bare én, men en lang række modeller, kunstnere og musikere.

Kollektionen hylder individualitet, diversitet og mærkets musikalske baggrund, og med i kampagnen er kunstnerne Jelani Blackman og IAMDDB, sangerne Paloma Ford og Salma Slims, og modeller og influencere T-Bone og Rei.

I kampagnen, der er moderne og klassisk med et twist af neon, viser hver kunstner deres mangesindede personlighed og deres tilgang til at udtrykke sig gennem mode og musik.

Kollektionen indeholder blandt andet et par sneakers med lynlås, en hvid anorak, en neon-gul T-shirt, en rød denimjakke, en hvid sweatshirt med neon-detaljer, en transparent T-shirt med logo, blå jeans og en lyseblå denimkjole. Alt sammen i Tommy Hilfigers klassiske farver, men med en frisk, ny kant og en nytænkning af det ikoniske logo.

Tommy Jeans-kollektionen er i salg, og kan købes på Tommy.com.

Se de flotte styles herunder. 

© PRD Agency
© PRD Agency
© PRD Agency
© PRD Agency
© PRD Agency

Gør som 24.000 andre

Seneste

Måske er du interesseret i...