
Topshop samarbejder med Adidas
Foruden Kate Moss kan Topshop nu også skrive Adidas på sit cv over seje samarbejder. 2014 bliver et godt år for Topshop
AfModebranchen er vilde med luksus sportswear, som vi for denne sæson ser det hos Alexander Wang, Prada, Balenciaga, Stella McCartney og mange flere. Derfor er det også en glædelig nyhed, at Topshop indgår et samarbejde med Adidas om en sportswear-kollektion, der rammer butikkerne 20. marts 2014.
Kollektionen vil bestå af sweatshirts, toppe og shorts, som vi kan forvente det, men de har også kastet sig ud i en nyfortolkning af Adidas sneakers som Superstar, Tech Super og Attitude. Priserne går fra 225 til 850 kroner, og vi glæder os til at se det færdige resultat.
Topshop har tidligere samarbejdet med både Kate Moss, Mary Katrantzou, J.W. Anderson og Kate Bosworth og i 2014 kan vi både se frem til Adidas-samarbejdet i marts samt en ny Kate Moss-kollektion, der kommer til april.