
Veneda Budny holder den danske fane højt i ny Kanye West-kampagne
Den danske model optræder side om side med en nøgen Kim Kardashian-lookalike iført de nye Yeezy-sneakers
AfAmira Høg Daimar
I nat delte Kanye West kampagnen for sit seneste sneakersdesign, Yeezy 500 Supermoon, på Twitter. Kampagnen er skudt af fotografen Eli Russel Linnetz og inkluderer en lang række modeller, som alle bærer de nye, gule sneakers.
Værd at fremhæve er blandt andre den danske model Veneda Budny i et fuldt look fra Yeezy. Derudover byder kampagnen på en nøgen pornomodel ved navn Lela Star, der ligner Kim Kardashian til forveksling, og tvillingerne Shannon og Shade Clermont.