Fra venstre en H.C. Andersen-look-a-like, Brian Mikkelsen, Ulrik Garde fra Georg Jensen, kronprins Frederik og den kinesiske skuespillerinde Dong Jee.

Verdens største Georg Jensen-butik er åbnet i Shanghai

Er du så heldig at skulle helt til Shanghai i din sommerferie, kan du shoppe i verdens største Georg Jensen-butik

Går turen til den pulserende storby Shanghai i Kina i sommerferien, skal du næsten slå et smut forbi den nyåbnede Georg Jensen-butik. Shanghai-butikken er intet mindre end verdens største Georg Jensen-butik, og den ligger i det eksklusive IFC Shopping Mall.
Med til åbningen var blandt andre kronprins Frederik, erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen og den smukke kinesiske skuespillerinde Dong Jee.
Åbningen blev fejret med et cocktail-party med VIP's og gæster, der var medlemmer af Kinas klub for millionærer. Det har sikkert været en fantastisk fest.