
Verdenskendt luksusmærke kommer endelig til Danmark
Chanel, Prada, Celine ... og nu også dette mærke. Glæd dig til november, hvor København får endnu en spændende tilføjelse til udvalget af luksusbutikker
AfAmira Høg Daimar
København stadfæster sin position som Nordens bedste shoppingby med åbningen af en ny butik: Bvlgari.
Det italienske luksusmærke, der er bedst kendt for eksklusive smykker, ure og dufte, slår dørene op til deres første flagskibsbutik i Skandinavien i stormagasinet Illum.
Bvlgari står bag mange af de ædelstenbesatte smykker, som i dag bliver båret på den røde løber af stjerner som Rihanna, Zendaya og Bella Hadid, og tidligere har pyntet på ikoner som Elizabeth Taylor, Ingrid Bergman og Monica Vitti.