Vero Moda leverer bæredygtig beklædning til Northside

Bæredygtighed er i højsædet på Northside musikfestival, hvor Vero Moda står for spændende projekter til gæsterne og T-shirts til de frivillige

© Vero Moda Green Attitude

Vero Moda og den århusianske festival Northside har gennem de seneste år opbygget et tæt samarbejde, hvor Vero Moda sponsorerer økologiske T-shirts til de mere end 5.000 frivillige.

Samarbejdet er en del af Vero Modas bæredygtige linje Green Attitude, som matcher den bæredygtige musikfestival.

»Det er ekstremt vigtigt for os, at vores partnere også tager del i festivalens værdigrundlag. Når Vero Moda er på Northside understøtter vi så at sige hinandens ambitioner om at højne bæredygtigheden– både på festivalen, for vores gæster og frivillige og hos Vero Moda som viorksomhed,” udtaler Anne Jensen fra Northsides ledelse.

Foruden at stå for den bæredygtige beklædning på festivalen, har Vero Moda deres eget område. Tøjkæden vil endnu ikke løfte sløret for, hvilke aktiviter, de vil præsentere for gæsterne, men de garanterer et fokus på fest og fællesskab.

Northside 2016 afvikles i dagene d. 17. til 19. juni i Ådalen i Århus.