
Vi er vilde med dette nye designsamarbejde
Måske kender du allerede Lulu Kaalunds populære hæklede trøjer fra Instagram? Nu har hun teamet op med den nyskabende designer Anne Sofie Madsen om en ny kollektion, der falder perfekt i tråd med en af sæsonens største tendenser.
Af Emma Henneberg — 23. marts 2021
Farverig hækling fra Lulu Kaalunds hånd og nyfortolkninger af Anne Sofie Madsens klassiske designs. Det er grundessensen i en ny limited edition-kollektion, der er skabt i samarbejde mellem de to danske designere.
Kollektionen består af 11 styles, herunder kjoler, nederdele, jakker og bukser – alle lavet i læder eller ruskind og præget med dekorative hæklede detaljer a la Lulu Kaalunds fine univers. I en pressemeddelelse fortæller de to designere, at tanken bag kollektionen var at skabe en række unikke designs, som både er tidløse og sofistikerede.



Den nye kollektion afspejler perfekt en af sæsonens største tendenser, som dikterer strik og hækling på alt fra trøjer og veste til tasker og senest hatte.
Alle delene i kollektionen er håndlavede og findes kun i begrænset antal.
Kollektionen kan bestilles på mail til luluxsofie@annesofiemadsen.com. Priser fra ca. 3.867 kroner.



Se kollektionen

LULU KAALUND X ANNE SOFIE MADSEN
Kjole i uld og bomuld
ca. 19.705 kr.

LULU KAALUND X ANNE SOFIE MADSEN
Jakke i læder
ca. 11.897 kr.

LULU KAALUND X ANNE SOFIE MADSEN
Nederdel
ca. 8.402 kr.

LULU KAALUND X ANNE SOFIE MADSEN
Top
ca. 7.882 kr.