©

Vintervibes hos Maikel Tawadros

Oplev et univers, hvor Egyptens magi møder Skandinaviens minimalisme, når Maikel Tawadros giver et sneakpeak på sin kommende AW15-kollektion

Den velrenommerede designer, Maikel Tawadros, løfter sløret for sin kommende efterårs- og vinterkollektion med en smuk, lille film. Filmens instruktør, Michael Rygaard, og hans team har med en kort video skabt et levende og fængslende billede af den kommende Mikael Tawadros AW15-kollektion.

Costume har mødt designeren, Maikel Tawadros, og stillet ham et par spørgsmål om, hvad vi kan glæde os til fra hans side næste efterår og vinter.

Hvad kan vi forvente af din kommende kollektion?
“I kan forvente et univers, hvor min egyptiske arv clasher med skandinavisk minimalisme: Tungt møder let i form af materialer og silhuetter. Og så er det jo ikke nogen hemmelighed at jeg er stor fan af både pels og farven sort."

Hvilket piece er du særligt glad for i din kommende kollektion?
Uh det er svært. Jeg er meget glad for alle mine styles! Jeg synes, konfektionen er blevet ret fantastisk denne sæson, og så er pelsene også ret fantastiske. Men jerseyen er jo også pæn..."

Du har tydeligvis et tæt bånd til modellen Charlie, som optræder i videoen. Hvad betyder hun for dig og dit design?
**
“**Charlie er fantastisk! Hun har et anderledes look end mange andre modeller. Hun er quirky, men samtidig fantastisk smuk, og hendes store øjne er eventyrlige. Charlie repræsenterer mit univers på bedste vis, og så er hun helt igennem fantastisk at arbejde med. Man kan vist godt sige, at vi på en professionel måde er blevet tætte."

Hvor køber man dit tøj?
“Man kan købe mit tøj i &pagne i København, Leneublack.com, O Paris i Paris, Raum i Seoul og Wolf & Badger i London."

Forelsk dig dybere i Maikel Tawadros' univers i filmen her, og glæd dig til den kommende efterårs- og vinterkollektion rammer butikkerne i det nye år.