Vogue dropper stjernefotografer efter anklager om seksuelle krænkelser
Anna Wintour, amerikansk Vogues chefredaktør, tager skarpt afstand fra modefotograferne Mario Testino og Bruce Weber
To af de største stjerner inden for modefotografi, Mario Testino og Bruce Weber, er midlertidigt udelukket fra at arbejde med Vogue og forlaget Condé Nast. Beslutningen er truffet i lyset af en ny artikel i New York Times, hvor en lang række mandlinge modeller anklager de to fotografer for seksuelle krænkelser.
Ifølge New York Times har 15 modeller anklager 71-årige Bruce Weber – der blandt andet er kendt for sine sexede Calvin Klein-kampagner – for et mønster af “unødvendig nøgenhed og tvangsfuld seksuel adfærd” på fotoskydninger.
Ligeledes er Mario Testino – en Vogue-favorit og Kate Moss' foretrukne fotograf – blevet anklaget af 13 mandlige modeller og assistenter for tilbagevendende seksuel chikane gennem to årtier.