
Vogues nye forside er et stilfuldt farvel til Michelle Obama
Imens USA og resten af verden stadig sunder sig oven på det amerikanske valg, kommer Vogues nye forside som en tiltrængt opmuntring
Af — 14. november 2016Som mange nok ved, blev det amerikanske præsidentvalg afgjort i sidste uge, og til manges forundring blev det den tidligere realitystjerne Donald Trump, der nu kan bryste sig af titlen som Amerikas nye præsident.
Ikke alle er lige tilfredse med valgets udfald, og flere har ytret et ønske om, at Barack Obama og hans populære kone Michelle Obama kunne blive på tronen af USAs magtfulde styre lidt endnu. Netop derfor tilbyder Vogues nye december-forside et lille plaster på såret, for der finder man ingen ringere end smukke Michelle Obama.
Michelle Obama er en meget populær figur i USA, både for hende politiske ageren som førstedame, men bestemt også for hendes livlige væsen og ikke mindst sin modestil. Lige siden hun indtog Det Hvide Hus i en kjole designet af Jason Wuu, har hun truffet mange stilfulde tøjvalg og er derfor en perfekte kandidat til at pryde endnu en Vogue-forside.
Dette er Michelle Obamas tredje forside på amerikanske Vogue, og denne gang er forsidebilledet og fotoserien inde i magasinet skudt af stjernefotografen Annie Leibowitz, og Michelle bærer blandt andet kjoler af Carolina Herrera og Atelier Versace.