Blazer fra Wackerhaus til 2.200 kr. hos Styletrek.com.
Blazer fra Wackerhaus til 2.200 kr. hos Styletrek.com.

Wackerhaus udvalgt af talentspottere

Danske Wackerhaus har fået plads blandt upcoming designere fra hele verden på Styletrek.com, der spotter nye talenter

29. oktober 2010 af Stinne Kaasgaard Poulsen

Det går godt for den danske designer Trine Wackerhausen. Først vandt hun Max Factors talentpris i 2009. Nu er Wackerhaus blevet spottet som en af verdens lovende designere på sitet Styletrek.com, som er et nyt initiativ, der vil skabe opmærksomhed omkring nye designtalenter verden over.

Ud over at opdage nye designere, du ikke kender i forvejen, kan du også shoppe deres kollektioner i webshoppen på sitet.

Trine Wackerhausen glæder sig over at være en af de første designere hos Styletrek.com.

“Det er vildt dejligt med international anerkendelse og opbakning, og kombinationen med webshop på siden gør det endnu mere spændende. Designet får et bredere publikum, som vokser i takt med, at sitet får flere og flere brugere,” siger Trine Wackerhausen.

Styletrek.com byder blandt andet også på draperede kjoler og silkeblazere fra den ungarnske designer Nanushka, hvis fans allerede tæller skuespillerinderne Charlize Theron og Blake Lively. Du kan også shoppe smykker fra new yorker-designerne A Peace Treaty, som henter inspiration til deres univers hos franske stilikoner som Charlotte Gainsbourg og Lou Duillon.

På Style Trek kan du selv bliver styletrekker og tjene penge på at spotte upcoming designere, som, du mener, fortjener særlig opmærksomhed. Læs mere på Styletrek.com.

Hvis du vil lære flere upcoming designere at kende, kan du også gå på opdagelse på Notjustalabel.com, der støtter nye, avangardistiske designere. Her kan du blandt andet shoppe smykker fra Bjørg Jewellery og styles fra Camilla Salgaard, der har opnået stor anerkendelse i England for sine stilfulde, sorte design. Du finder også limited edition T-shirts fra blandt andre Spon Diogo.

Gør som 24.000 andre

Seneste

Måske er du interesseret i...