Yvonne Koné åbner butik i København

5. august åbner Yvonne Koné egen butik i det smukke område Frederiksstaden mellem Nyhavn og Skt. Annæ Plads

Du kan snart shoppe de lækre lædervarer fra danske Yvonne Koné i et af Københavns mest charmerende og stemningsfyldte kvarterer; Frederiksstaden. Butikken ligger på Store Strandstræde i Grandjeans Gård - et fredet palæ opført i 1853. Adressen er på en gang tæt på menneskemængden og tilpas tilbagetrukket til, at det føles eksklusivt.

Den nye butik bliver en fysisk forlængelse af det rå, kvalitetsbetonede og eksklusive univers, som Yvonne Koné er kendt og elsket for.

”Jeg har længe drømt om at åbne min egen butik, hvor jeg kunne vise min kollektion i sin helhed i et rum, der komplimenterede produkterne”, fortæller Yvonne Koné om butikken.

Glæd dig til at besøge den nye butik og oplev den smukke facade og den rolige atmosfære i det enkle, højloftede rum. Rammerne er sat for en behagelig og lækker shoppeoplevelse!

Om Yvonne Koné

Yvonne Koné er en dansk designer med eget brand af samme navn. Yvonne Koné-brandet blev grundlagt i 2011 og er kendt for sit personlige, rå og monokrone univers, hvor sko, tasker og accessories er både klassiske og fyldt med attitude. Alle produkter er udarbejdet med fokus på skarpskårne detaljer og udsøgt kvalitet.

Du kan købe hele Yvonne Konés kollektion i den nye butik, som åbner 5. august på Store Strandstræde 3 i København K.