©

Zara åbner ny butik i København

Til efteråret får hovedstaden sin tredje Zara-butik, og denne gang er det Fisketorvet, der åbner dørene til et nyt highstreet-mekka

For nyligt måtte man længselsfuldt passere en lukket Zara-butik på Vimmelskaftet i København, mens en stor, gennemgribende renovering af hele butikken fandt sted. Nu kan man dog endelig få stillet shoppelysten i nye, flotte lokaler i Indre By, og som om det ikke skulle være nok, er det også snart muligt at gå på rov efter lækre highstreet-fund i endnu en Zara i København.

Til efteråret bliver København nemlig en Zara-butik rigere, og denne gang er det Fisketorvet, der lægger lokaler til, og der vil kunne shoppes Zara-kollektioner til både kvinder, mænd og børn – behøver vi sige, at vi glæder os?