Moderedaktøren: "Det har jeg mest af i mit skab lige nu"

De er lige så elskede, som de er hadede. Men de vil nok altid være at spotte i modebilledet. Det er selvfølgelig de komfortable daytime leggings, vi taler om.

camilla-mswklud9v4w5eqntqz1aeg

Ved siden af mine favorit jeans er der det seneste stykke tid sneget sig et alternativ ind, som jeg dels har taget mig selv i at vælge oftere og erhverve mig flere af. Daytime leggings.

Det startede med, at jeg skulle til træning efter job, så jeg trak i dem fra morgenstunden og gjorde dem veloplagte med en blazer, smykker og øvrigt hverdagsgear. Men det stoppede ikke der, for Daytime leggings har vist sig at være fristende behagelige, og så er der noget nostalgisk 80’er-kitsch over dem. Indtil for nyligt forsvor vi, at de aldrig ville komme retur efter deres storhedstid for 30 år siden, men nu er de nærmest at finde på mig igen hver dag - for det meste i en sort neutral version. Og det giver jo desværre endnu mere mening i takt med covid-19 og den hverdag, der pludselig begrænser sig til hjemmet.

Om de er kommet for at blive? Jeg er bange for det.

Det komfortable, sporty, 80’er, uprætentiøse fungerer blændende som hverdagsuniform og er et godt supplement i basisgarderoben, når herrebukserne eller jeans skal varieres. Det er dog ret essentielt, at stylingen ikke bliver for hyggelig. Så hold looket skarpt med klassiske og eksklusive accessories og vær ikke bange for at investere i et par lidt dyrere leggings, hvor kvaliteten er høj, så vil færre måske skele skeptisk og være i tvivl om, du har glemt at skifte fra træning.

Disse står øverst på min ønskeliste lige nu. Jeg er vild med den strømlinede og klassiske model fra Prada med elastik i taljen: