3 ting, danske kvinder ikke kan få nok af
Få et overblik over tre tendenser fra gadens catwalk, som gik igen under Copenhagen Fashion Week
AfSidste uge stod i Copenhagen Fashion Weeks tegn, og vanen tro viste de inviterede masser af inspirerende look mellem modeugens mange shows.
Vores streetstylefotograf, Victor Jones, forevigede ugens bedst klædte, og det viste sig hurtigt, at særligt tre ting gik igen hos de københavnske kvinder.

Oversize blazer
Blazere er stadig her, der og alle vegne. Brug den som overtøj med en strik indenunder, og gå efter en overdimensioneret version a la Balenciaga.

Tern
Ternede blazere, ternede frakker, ternede veste. Det klassiske mønster prydede al slags overtøj under modeugen.

Anorak
Udendørsliv og praktisk påklædning er stadig en af de fremtrædende tendenser, hvor særligt anorakken blev sportet under modeugen.
