© costume.dk

Alexander Wangs logoer

Hr. Wang satser på luksuriøs streetwear med logo og bare maver til foråret og sommeren 2014. Se den nye kollektion her

Hvem siger, at man ikke må skrive sit designernavn tydeligt på sin kollektion eller bruge hvide syninger på sort materiale? I hvert fald ikke Alexander Wang. Da han viste sin Spring Summer 2014 kollektion frem i New York, så vi begge dele.

Alexander Wang navnet var blevet til et elegant, stribet mønster og logo, som vi blandt andet så perforeret ind i læderpieces. På denne måde blev logoet tilpas diskret til, at man ikke bliver træt af det samtidig med, at Hr. Wang laver et klart statement om, at han er kommet for at blive. Ingen tvivil om, at disse pieces bliver fashionista-musthaves.

Kollektionen var indbegrebet af luksuriøst streetwear med sine sporty elementer, denne gang med plisseringer, bare maver og voluminøse skjorter, der var knappet op nedefra.