
Besøg Gannis nye udstilling og oplev nyt unikt samarbejde
Ganni har droppet modeshowet og inviterer i stedet alle til at komme og se deres helt nye udstilling og kiosk med fokus på genbrug.
AfNår Ganni normalt holder show under den københavnske modeuge, er det et kæmpe tilløbsstykke med et altid fremragende cast og lokation samt naturligvis en kollektion, der er fyldt af items, du har lyst til at hoppe i med det samme.
Denne modeuge er alt andet, end den plejer at være, og Ganni er et af de mange danske mærker, der har brugt krisen til at tænke alternativt. I stedet for at afholde et show, har de lavet en inspirerende og kurateret udstilling i samarbejde med seks internationale kunstnere.
Vi har besøgt udstillingen og, du kan gøre det samme - se, hvordan i bunden af artiklen.
Det kan du forvente af udstillingen – og den nye Ganni kiosk
Udstillingen består blandt andet af collager af papfigurer, som den britiske kunstner Rosie Marks har kreeret. Hun har tidligere udstillet i London, og har til Gannis udstilling fotograferet sine veninder under lockdown. Det eneste brief, hun fik, var, at alle de portrætterede skulle have Ganni-tøj på. Det har resulteret i en tur ned af memory lane med klassiske Ganni-styles fra de sidste par år.
“Selvom vi jo lever af at lave og sælge tøj, er det vigtigt for mig, at man sagtens kan bruge sit gamle tøj igen og igen, og det synes jeg, Rosie viser til perfektion,” siger Gannis kreative direktør Ditte Reffstrup.