Dagbog fra modeugen i Paris (part VI)
Chanel show og re-see hos Proenza Schouler og Maison Martin Margiela
AfTirsdag byder som altid på Chanel fra morgenstunden. Showet blev vanen tro holdt i Grand Palais og denne gang var det vindmøller, der fyldte det store rum op.

Julia Restoin - Roitfeld med sin Chanel billet i hånden.

En del af modellerne bar hatte med store skygger lavet i, hvad der ligner plastik, i deres hånd.

Chanels bud på næste sommers strandtaske. Chanel hulhoop beach bag.

Klassiske farver som rød, hvid, blå og sort fik selskab af lilla, grøn, bordeaux og pink. Et strejf af denim og lidt blomster og masser af store perlehalskæder og armbånd.

Karl Lagerfeld og hans modelhær til lyden af Chromatics, der spillede live under hele showet.

En af modellerne, der gik showet - med fin sølv makeup.

Blomsterprint og sko, der matcher læberne.

Stylisten Elisa Nalin og Viviana Volpicella klæder sig altid i opsigtsvækkende tøj, til glæde for de hundredevis af street style fotografer, der kommer til showsene.

Anja Rubik efter Chanel showet.

For Costume modeugens eneste, men meget gode, goodie bag med den nye Coco Noir parfume.

Proenza Schouler holder re-sees på et galleri i Marais, hvor man kan få lov at se kollektionen på tæt hold. Her masser af farver, print og perforeret læder.

Fantastiske Proenza Schouler sko, der kommer til at stå højt på ønskelisten til foråret.

Til kollektions gennemgang hos Maison Martin Margiela kunne vi gense den fantastiske show-kollektion. Masser af blødt bomuld, der er stivet, så det får en følelse af at være papirtynde jerseykjoler og t-shirt med et underlag af krinoline, så de bliver stive og voluminøse.

Clutches formet efter hoften så de passer perfekt, når du holder dem. Med enten læder- eller spejlbagside og show-skoene med brede hæle, hvis du ser dem bagfra, og tynde, hvis du ser dem fra siden.
