Dagbog fra Stockholm modeuge
Moderedaktør, Maiken Winther, ser tilbage på den sidste dag under modeugen i Stockholm
AfMin modeuge
Modeugen i Stockholm er forbi, og vores moderedaktør, Maiken Winther, har været med hele vejen - fra de bedste shows og de lækreste middage til den fedeste streetstyle og de fineste kollektioner. Læs med her, hvor Maiken tager dig med til modeugens sidste dag, som blandt andet bød på fine smykker fra Trine Truxen og sporty og sexet perfektion hos Altewai Saome. Og så blev modeugen, med en fin kollektion og glade modeller, lukket af Ida Klamborn.

Altewai Saome
Modeugens sidste dag startede med et brag, da Altewai Saome viste en fantastisk kollektion. Sporty, sexet, feminin og maskulin på en gang. De korte jakker med meshlommer står højt på ønskesedlen.

Backstage
Backstage hos Altewai Saome før showet - til venstre ses Costumes tidligere forsidemodel Hedvig Palm.

Trine Tuxen
Danske Trine Tuxen stod for smykkerne til showet. De fine kæder og øreringe fuldendte de fantastiske look.

A Portable Package
Irina fra bloggen A Portable Package tonede en sexet nederdel ned med en ternet skjorte og sneakers. Nå ja - og en temmelig pæn Céline-taske.

Caroline Kummelstedt
Voluminøse silhuetter, boxy frakker med vidde ærmer og masser af farver. Caroline Kummelstedt præsenterede en fin og brugbar kollektion med masser af sommerfavoritter.

Deitas
Deitas bød på lækre materialer, fine sommerfarver og sexede kjoler samt skødesløst hår og skandinavisk minimalisme.

Ida Klamborn
Ida Klamborn lukkede Stockholm modeuge med et fint show og en virkelig god kollektion. De stumpede skjorter med korte ærmer, en pailettop brugt over en transparent turtleneck kjole, vidde bukser og store nederdele. En designer man skal holde øje med. Og lykkelige modeller, der fik lov at gå op og ned af catwalken i flip flops.
