Det skal du opleve under Københavns modeuge

Vil du også gerne med til modeugen? Læs her, hvordan du selv kan deltage, når modeugen løber af stablen fra tirsdag 10. august til og med fredag 13. august.

Skærmbillede-2021-08-05-kl.-10.56.18

Skærmbillede-2021-08-05-kl.-10.56.18

© Copenhagen Fashion Week / Stine Goya AW21

Tirsdag 10. august går det atter løs, når Copenhagen Fashion Week, også kendt som CPHFW, løber af stablen. Fra i dag og frem til fredag 13. august er de danske designere endnu en gang klar til at vise, hvad de det seneste halve år har arbejdet på, under præsentationen af de forskellige mærkers SS22-kollektioner.

Mens sidste sommers modeuge var stærkt influeret af coronapandemien, bærer årets showkalender i højere grad præg af, at verden nu ser en smule lysere ud. Det betyder, at der i år er hele 25 fysiske aktiviteter – herunder shows – og derudover digitale events, som vi kan glæde os til at opleve.

Vil du gerne selv med til modeugen og samtidig vide, hvad designere som Ganni, Baum und Pferdgarten, Helmstedt og Saks Potts har i ærmet, kan du med fordel læse med her, hvor vi lister en række af de spændende digitale events, talks og begivenheder, du kan deltage i under sommerens modeuge – og så endda helt gratis.