Dette item så vi flere gange på catwalken – og du har det sikkert allerede

Bliv inspireret til, hvordan du kan style det.

James Cochrane

Ganni SS23

© CPHFW / James Cochrane

Vi har netop set designernes bud på deres kommende SS23-kollektioner under Copenhagen Fashion Week – men der er, hvad der lige nu føles som en evighed, til kollektionerne begynder at lande i butikkerne til næste forår. Du kan dog allerede nu være first mover på denne tendens, der blev set på catwalken hos blandt andet Ganni, Saks Potts og Gestuz. Der var bred enighed om, at en af de hotteste styles til SS23 er en simpel ensfarvet trekants bikini-top i al sin enkelthed. Denne lille sag ligger højst sandsynligt allerede i skuffen derhjemme med badetøj, og kan nemt gøre dit outfit super sommerligt under en åben skjorte, en sporty bomber jakke eller til et par baggy cargo-bukser. Og med den nuværende hedebølge i Danmark, er der ingen grund til at vente til næste år med at hoppe med på tendensen.