© costume.dk

Diesels bohemian rock chick

Diesel Black Gold viste en rå denim- og læderkollektion med feminine detaljer i New York

Når vi siger Diesel Black Gold forventer vi at se denim i form af jeans og skjorter og rå, biker læderjakker. Dette leverede designer Andreas Melbostad også, men denne gang havde kollektionen fået et feminint strøg, der klædte de enkelte designs. Læderjakkerne var udført i smukke pastelfarver og forårets jeans var lavet i en baggy model til at hænge på hofterne. Indsnøringerne i taljen og de små spejle, der var placeret på tøjet i et geometrisk mønster var med til at tilføje noget bohemian til den klassiske rock chick, som vi kender fra Diesel. Elegant og lækkert.