Få hår som Rodebjer-modellerne
Kom med backstage til Rodebjers show til NYFW og få alle hemmelighederne om SS16-beautylooket. Få dem, og sæsonens pæneste frisure, her
AfRodebjers SS16-kollektion og beautylook er inspireret af kvinden, der skaber sin egen plads i verden – et rum for fred i sindet og kreativitet.
Beautylooket udspringer derfor fra et underspillet skønhedskoncept, der omfavner mangfoldighed og personlighed hos de enkelte modeller, som strålede om kap af naturlig skønhed side om side backstage og på catwalken.

Inspiration
"Vi tog inspiration fra hver pige, eller model, og fandt det sofistikerede i dem," udtaler Tony Kelley, der stod for stylingen af modellernes smukke hår, som han guider til, hvordan du kan få herunder.

Sådan får du looket
1// Start med at bruge en tekstureringsspray fra top til bund.
2// Arbejd håret igennem med en rundbørste og en hårtørre, for at opnå et sofistikeret og raffineret look med form og bevægelse.
3// Lav en midterskilning, og børst det let til siderne, så ansigtet er frit.
4// Tekstureringssprayen kan godt give en lidt grynet konsistens, så afslut med en hårolie, for at opnå et naturligt, sundt og glansfuldt look.
