Få looket fra Gannis show

Gannis SS16-kollektion bød på tilbagelænet optimisme med masser af L.A. vibes. Kom med Costumes skønhedsredaktør backstage og bliv guidet til looket

The Ganni Look © Mikkel Tjellesen
1 / 11

The Ganni Look

Costumes skønhedsredaktør, Anne Mønsted, var backstage for at se nærmere på beautylooket til Gannis show under modeugen i København i sidste uge, som kombinerede 70’ernes solkyssede hud med den kommende sæsons fascination af ungdommen og hår med personlighed.

L.A. Woman © Mikkel Tjellesen
2 / 11

L.A. Woman

“Chefdesigner, Ditte Reffstrup, og jeg var enige om at holde looket helt enkelt, sexet og smukt. En underspillet makeup, med glødende hud og respekt for ansigtets egne træk.

I kollektionen er der især lagt fokus på en stærk, sommergul farve, så vi har valgt at holde makeuppen diskret for at bevare et moderne og velovervejet look,” forklarer key makeup artist for L'Oréal Paris, Anne Staunsager.

Se med herunder, hvor du trin for trin kan se, hvordan du selv kan skabe hår- og makeuplooket.

Hud © Mikkel Tjellesen
3 / 11

Hud

Huden fugtes godt. Påfør et tyndt lag foundation i den rette nuance, og brug en concealer under øjne, ved næsefløjene, i mundvigerne og så videre.

Brug derefter en foundation i en mørkere nuance til at give glød og varme i kinderne og tindinger samt et strejf henover næse og hage.

Børst så solpudderen på kinder og tindinger for ekstra dybde og en varm glød.

Slut af med at blande Lumi magique base primer med Nutri gold extraordinary face oil, og dup over kindbenene som highlighter og udstråling.

True match foundation, L'Oréal Paris 145 kr.// Lumi magique base primer, L'Oréal Paris 130 kr. // Nutri gold extraordinary face oil, L'Oréal Paris hos Matas.dk 140 kr.

Øjne © Anne Mønsted
4 / 11

Øjne

Bland den lyse og den gyldne skygge fra øjenskyggepaletten, så du får en neutral farve, du kan børste henover øjenlåget med en stor øjenskyggepensel.

Læg også farven under øjet. Dernæst pyntes vipperne med So couture mascara både foroven og forneden, og brynene tegnes naturligt op.

Børst dem opad med en farvet eller transparent brynmascara, som giver et busket look.

So couture mascara, L'Oréal Paris hos Matas.dk 140 kr.

Key products © Mikkel Tjellesen
5 / 11

Key products

De to vigtigste produkter for at lave dette look er solskinspudderen og øjenskyggepaletten.

Color riche quads i e1 timeless beige, L'Oréal Paris hos Matas.dk 110 kr. // Glam bronze la terra, L'Oréal Paris hos Matas.dk 140 kr.

Anne Staunsagers tip © Anne Mønsted
6 / 11

Anne Staunsagers tip

“70’ernes makeuplook med bløde brunlige nuancer kan alle være med på. Det er både nemt og klædeligt. Looket fuldendes ved at tilsætte en nude neglelak, perfekt til den sommerbrune hud. Jeg er vild med den sarte rosa farve, som er brugt her, men også turkis- eller koralfarver klæder dette udtryk.”

Le vernis i 101 opera ballerina, L'Oréal Paris hos Matas.dk 40 kr.

Læber © Mikkel Tjellesen
7 / 11

Læber

Dup til sidst den nudefarvede læbestift på med fingrene.

Color riche læbestift i 235 nude, L'Oréal Paris hos Matas.dk 100 kr.

Come as you are © Anne Mønsted
8 / 11

Come as you are

På catwalken var det en klar rød tråd. Eller faktisk nærmere en gul tråd. Den gule farve gik nemlig igen på næsten alle styles og fik kollektionen til at hænge sammen på smukkeste vis.

Cim Mahony, der stod for håret i samarbejde med L'Oréal Professionnel, gik derfor efter personlighed og forskellighed i modellernes look.

Minimal styling © Anne Mønsted
9 / 11

Minimal styling

Disse tre produkter blev brugt på alle modeller. Fresh dust er en tørshampoo, der giver håret mathed, uden at det bliver hvidt.

Bagefter bruges Next day hair, som er en pudder, der giver håret struktur.

Til sidst sprayes håret med Infinium lakken som finish og til at give hold.

Curly fries © Mikkel Tjellesen
10 / 11

Curly fries

Modellerne havde som sagt meget naturligt hår med blødt fald, så der manglede krøller ifølge Cim Mahony, men det må man sige, han rettede op på med disse to skønheder.

Tools © Anne Mønsted
11 / 11

Tools

Enhver hårstylist med respekt for sig selv har ikke bare én, men gerne flere af de lækre hårbørster fra Mason Pearson i tasken. Og så selvfølgelig en tørshampoo. Meget misundelsesværdigt.

Mere om Modeuge? Få Costumes nyhedsbrev