Få stilen fra modeugen her og nu
Fra en gratis “taske” hos Designers Remix til et DIY-projekt, der giver dig tilbehør a la Ganni
AfDer er lang tid til januar, hvor forårskollektionerne lander i butikkerne.
Heldigvis kan én af tingene købes allerede nu, og derudover har vi fundet lidt fifs til, hvordan du kan genskabe looket med sæsonens accessories.

Plastic fantastic
Saks Potts’ kollektion gav associationer til 90’er-successen Clueless. På catwalken sås blandt andet en gennemsigtig plastiktaske, som kan købes allerede nu på Sakspotts.com.
Designers Remix havde brugt en plastikpose som taske – en nem tendens, som kan kopieres her og nu med et besøg hos din lokale grønthandler.

Tørklædet
Ganni skiftede den klassiske taskestrop ud med et silkebånd. Så hvis du har et langt bånd eller tørklæde, har du også dit næste DIY-projekt.
Der er ingen regler, hvad angår tørklædet. Lovechild 1979’s modeller bar det i håret og som sjal, Baum und Pferdgarten brugte det på klassisk vis rundt om halsen, mens Holzweiler tog skridtet videre og anvendte tørklædet som kjole.
