Looks fra Copenhagen Fashion Week: Stine Goya
Hos Stine Goya så vi masser af guld, glimmer og gigantisk hår. Kom med backstage her
AfCaroline Brasch med harlekin-pailetter og candyfloss hår
Skønhedsredaktør Stinne Jensen sneg sig backstage og fik et par skud af makeuppen på Stine Goyas modeller inden showet. Makeuppen var markant anderledes end traditionel showmakeup - og ikke sådan lige til at kopiere til everyday life. Med mindre du er vild med at vække lidt opsigt selvfølgelig …

Backstage-kaos. Luften var flimrende af guldstøv
Makeupartist Zenia Jaeger om looket:
“Ideen er at køre videre på Stine Goyas cirkus-tivoli-harlekin tema fra kollektionen. Hver pige ser forskellig ud, men den røde tråd er masker. Enten som et helt ansigt dækket i glimmer, en maske malet hen over øjnene eller nærmest mimer-hvide ansigter. Hver model er forskellig for at skabe det der overraskelsesmoment, når de kommer ud på catwalken.”

Guldnegle - prøv med overlak, drys glimmer og så et ekstra lag overlak
Modellernes negle var guldfarvede, og lavet ved at blande guldglimmer (prøv med glimmer fra Panduro Hobby) og overlak.

Goldengirl Emma Leth

Pink candyfloss anyone?
Den danske stjernefrisør Cim Mahony stod for håret, der enten var snoet op i en stram, skæv knold eller fluffet op til det vildeste candyflosshår. Han arbejder udelukkende med det økologiske brand Less is More (tjek det på www.barnholdts.com), men havde taget lidt pink crazycolor til hjælp på et par af pigerne.

Smukke Caroline C
