Luna Klestrup: "Modeugen er sjov – men kaotisk"

Hvad er dagens sjoveste anekdote fra modeugen? Hvilket item fra catwalken drømmer hun om at få fingrene i her og nu? Få svar på det og mere lige her – og husk at følge med i morgen, når Luna tager hul på modeugens sidste dag med fuldt program.

Har du en sjov anekdote fra i dag?

"Da vi overraskede Baum Und Pferdgarten backstage til deres show, hvor de slet ikke var klar, og derfor fik et kæmpe chok – det synes jeg var meget morsomt, fordi det tegner et ret fint billede af, hvor kaotisk modeugen også er. Modeugen er sjov – men kaotisk."

Hvilket item fra dagens shows kan du ikke vente med at få fingrene i?

"Det må helt klart være et outfit fra OpéraSport. Det var en lang smuk silkekjole, et matchende silkehårbånd og en løs skjorte udover. Det var lige min smag – og super smart, synes jeg. Især silkehårbåndet var så smukt og er virkelig noget, som jeg kan se mig selv med."

"Lovechild havde på catwalken iført mange af deres modeller i en masse flotte striktrøjer og blazers – som klart er en af mine go-to's i en garderobe, så det var også nogle items, der var iøjenfaldende for mig."

Hvad har du haft på til dagens shows?

"I dag har jeg haft to forskellige outfits på. Det første var et par lædershorts fra Lovechild, en vintage sweater samt mine nye smykker fra Anni Lu og RagBag. Til mit andet outfit havde jeg et par bukser på fra Baum Und Pferdgarten, en vintageskjorte og et par ballerinaer. Så begge outfits var meget komfortable – hvilket er skønt, når man har en lang dag, hvor man sidder og går hele tiden."

Håndplukket til dig