
Moderedaktøren: "Der var masser af diversitet - og så alligevel ikke helt"
Alternative shows, diversitet i modelcastet og inspiration fra et bestemt udenlandsk modehus. Det er, hvad Costumes moderedaktør gør status over til sommerens modeuge.
AfDen københavnske modeuge er netop overstået. En modeuge, hvor coronapandemien og Black Lives Matter-bevægelsen satte et markant aftryk ved et opbrud med de klassiske showformater, nye digitale løsninger og et stærkt fokus på diversitet. Moderedaktør Kristine Halken gør status på ugen og fremhæver oplevelserne og tendenserne, der satte et aftryk, modellerne, som ikke var til at komme udenom og ét internationalt modehus, der (stadig) sætter et tydeligt præg på dansk design.
“Seneste tids racedebat og de efterfølgende demonstrationer verden over har medført et tiltrængt fokus på diversitet i modebranchen og på catwalken. Det var også tilfældet under årets københavnske modeuge, hvor modellerne Warsan og Tonia Atieno, som du kan møde i et interview og på forsiden af månedens Costume, var catwalkens klare stjerner. Derudover kan vi ikke undgå at nævne den 69-årige model Anna von Rueden, der dansede sig ind i vores hjerter hos Lovechild 1979. Der var masser af diversitet - og så alligevel ikke helt, for jeg kunne godt have ønsket, at der også på størrelsesfronten havde været mere inklusion i designernes modelcast."