Modeuge: Favoritter fra tirsdag
Morgenmad hos Tommy Hilfiger, Freya Dalsjø modeshow og afsluttende event hos Sand. Modeugen er skudt i gang, og vi viser højdepunkterne fra første dag
AfFashionweek
Modeugen er skudt i gang, og Costume har været rundt til fine shows og hyggelige receptioner. Følg redaktionen på farten og se højdepunkterne fra den første dag.

Modeugen dag 1
Så er chefredaktør Rikke Christensen, moderedaktør Maiken Winther og assisterende moderedaktør Thora Valdimarsdóttir klar til modeuge. Denne gang er vi så heldige at køre i en smuk Range Rover Sport.

Tommy Hilfiger
Traditionen tro startede vores morgen hos Tommy Hilfiger, der serverede skøn morgenmad i hyggelige omgivelser.

Wonhundred
Wonhundred har 10 års jubilæum i år, og det blev fejret med en hyggelig brunch på PS bar i København. SS15 kollektionen var udstillet, og man glæder sig nu allerede til endnu 10 år med det danske modemærke.

Lovechild 1979
Det er pigerne bag Nué Notes samt butikkerne Nué og Another Nué, der står bag mærket Lovechild 1979. Siden 2007 har Anne-Dorthe og Katrine nøje udvalgt de fineste og mest brugbare items til deres kunder fra nogle af nutidens mest eftertragtede designere, men denne sæson gav de deres eget bud på den kommende sæsons tendenser. Markerede taljer, oversize silhuetter og en skøn farvepalet gik perfekt hånd i hånd med soundtracket mixet af Maria Barfoed. Selvom Lovechild 1979 har eksisteret siden 2009, var det forfriskende at se mærket præsentere sig på catwalken.

Fonnesbech
Selv om de fleste af os aldrig har hørt om Fonnesbech, har mærket en lang og spændende histore, der strækker tilbage fra 1847. Modehuset rummede dengang 350 kvm. eksklusiv mode, og husede navne som Lanvin, Sciaparelli og Christian Dior. I går genopstod modehuset i selvsamme rammer på strøget, men viste her i stedet deres egen kollektion ‘A’. Sarte nuancer og klassiske items blev fint mixet med lidt mere vovede styles.

Veronica B. Vallenes
Sarte nuancer og underspillede sporty referancer var femint og gennemført stylet af vores egen moderedaktør, Maiken Winther.

Freya Dalsjø
Designeren havde skabt et stort maleri, der fungerede som inspiration for hele kollektionen. Maleriet blev trykt på silke, og derudfra lod Freya og hendes hold sig inspirere til kollektionen. Det kunstneriske var tydligt på tøjets kanter, print og pelsdetaljer. En smuk, moderne og gennemført kollektion.

Mohammed Wali Barrech
Showet fandt sted i en rå parkeringskælder i indre by. Modellerne bevægede sig ned af rampen i sporty silhuetter og eksperimenterende tech materialer.
