Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

© Lovechild 1979

Q&A med Lovechild 1979

Vi har snakket med designeren bag Lovechild 1979, Anne-Dorthe Larsen. Læs om inspirationen til kollektionen, og hvorfor det var (lidt for) spændende lige før showstart

HVAD VAR DIT PERSONLIGE HØJDEPUNKT?
“Højdepunktet var at se listen over tilmeldte til vores show. Det er meget overvældende for mig, at så mange mennesker gerne vil komme og se showet.”

DU LAVEDE EN KOLLEKTION, DER VAR RUND, BLØD OG BRUGBAR. HVAD VAR DINE TANKER BAG?
“Netop brugbarhed er en vigtig tanke for kollektionen. Jeg ønskede at skabe en kollektion, som kunne gå direkte fra catwalken til gaden. Samtidigt var det vigtigt for mig, at kollektionen kunne noget særligt – og det synes jeg de farverige prints bidrager til.”

HVOR HENTEDE DU INSPIRATION TIL KOLLEKTIONEN?
“Den er meget influeret af 70’ernes laid back facon, men inspirationen kommer helt klart også fra de smukke og stærke kvinder, der er omkring mig. Når jeg designer en kollektion, er det altid med omtanke for, at tøjet skal på rigtige kvinder.”

HVAD ER ET ABSOLUT MUSTHAVE FRA KOLLEKTIONEN?
“Den blomstrede bomberjakke i silke er en klar favorit. Jeg synes, den har den helt rigtig balance af sporty og feminin.”

HAR DU EN FUN FACT OM KOLLEKTIONEN ELLER SHOWET?
“På showdagen manglede vi stadig at få nogle prøver leveret, som var ret vigtige for kollektionen. Så hele morgenen fra klokken 7-9 sad vi og kiggede efter UPS-bilen. Det var lidt for spændende, men rigtig godt, at prøverne nåede frem!”

Lovechild 1979's nye kollektionen findes blandt andet i Another Nué & Nué fra februar 2016.

PSST ... KOM MED BACKSTAGE TIL LOVECHILD-SHOWET HER.

Mere om Modeuge? Få Costumes nyhedsbrev