Stockholm modeuge dag 2
Kom med til shows som H&M's Design Award, Cheap Monday og Whyred
AfDagen startede tidligt med champagne og morgenmad hos smykkedesigner Maria Nilsdotter. Da vi kom ind, var først et mørkt rum med denne udstilling af smykker.

I næste rum stod fire modeller med de smukke smykker. Stylingen var virkelig fin og passede perfekt til smykkernes rå natur.

Her ses en af modellerne med et diadem med fjer.

Fint armbånd fra Maria Nilsdotter.

Dernæst tog vi ud og så showet Rookies med nye upcoming designere. Anna Ekra, der stod bag disse fire designs, havde nogle rigtig fine prints.

Ida Klamborn, også fra Rookies showet, havde klare referencer tl 90'erne og det er altid cool at se unge designere, der tør en masse.

Et af dagens store show var afsløringen af vinderen af H&M Design Award 2013 samt et komplet catwalk show med dennes kollektion. Fra Danmark havde vi Mark Tan med i opløbet, men det blev sydkoreanske Minju Kim, der løb med sejren.
Det bliver spændende at se hendes kollektion for H&M.

Kollektionen var gennemført og der var lige så mange detlajer på bagsiden som foran.

Kollektion var moderne og alsidig. Bølgende afslutninger og skulpturelle ærmer gik igen i hele kollektionen, der indeholdte alt fra en pels-buksedragt i pastelfarver til shiny cigaretbukser, smukke korte jakker og 60'er inspirerede kjoler. Kollektionen var utrolig fin og sammenhængende.

Her ses et billede mere fra finalen. De lyse pastelfarver blandede sig perfekt med cremehvid og sort.

Minju Kim kom ud til hyldest og bifald efter showet og var sprudlende og befriende glad. Flere glædeshop blev placeret midt på catwalken.

Efter showet gik vi backstage og der var kamp om at få et billede af modellerne, inden de tog tøjet af og skyndte sig videre til næste show.
Her ses den glade designer, Minju Kim, sammen med tre af modellerne.

En af de smukke kreationer.

Flot gul frakke - også fra Minju Kim.

Kollektionen fra Dagmar var afdæmpet og utrolig anvendelig. Lilla, grøn og karrygul blandede sig med sort og hvid i skræddersyede snit, prints, pels og blonde.

Et af vores yndlings pieces fra Dagmar kollektionen var denne lange vest.

Alle modellerne havde fået vandrette tykke striber i håret til Dagmar.

Cheap Monday vælger ofte mere finurlige locations end den store sal på Berns Hotel. AW13 blev derfor fremvist på et nærliggende gymnasium, hvor hall'en var bygget om til en gymnastiksal. Alle sad på små træningsbænke og mens man ventede på, at showet gik i gang kom 'pibelyde fra træningssko mod et gymnastikgulv' ud af højtalerne, som om nogen trænede lige rundt om os.

Kollektionen var bred og indeholdte alt fra denim til blonde, tern og striber over det kulsorte og hen til det lysegule. Det hele var stylet i et ungt lag-på-lag look, der miksede alle disse materialer, prints og farver - og det virkede (heldigvis) rigtig godt.

De fleste modeller stod allerede med et ben på vej til næste show, da vi kom backstage, men vi nåede at fange denne model, der viser det cool lag-på-lag look.
Håret var stylet med sjusket pandehår på alle de kvindelige modeller.

Et af dagens shows var Busnel, der viste en kollektion med tydelige referencer til ridedisciplinen med jagt-elementer som kernen i hele kollektionen - blandt andet med kvilt, rullekraver, handsker og de korte jakker. Farveskalaen bevægede sig fra den lyse cremefarve, armygrøn og over rød samt gul.

Her ses et af Busnels looks.

Hos Mes Dames så vi en silhuet af en timeglasfigur med et mere firkantet ydre lag. Armygrøn, blå og bordeaux var signaturfarver i kollektionen, der viste en fin leg med kontraster i valget af de fine og grove materialer.

Mes Dames catwalken.

Efter Mes Dames showet gik vi over i operaen, hvor Sophie Bille Brahe x Weekday viste resultatet af deres seneste samarbejde frem.

Modeller gik rundt med en stor bakke og bar selv smykkerne, så man kunne se dem.

Under fremvisningen af Sophie Bille Brahe x Weekday var der optræden med moderne dans med smykkerne som centralt tema i dansen. Det var meget fint.

Her ses Penille Teisbæk fra Lookdepernile i sine nye Acne shorts stylet cool med en løs stribet skjorte og sweater med print.

Til Max Factor Award showet spottede vi Robyn frontrow.

Showet startede med en fin akustisk sang.

Vinderen af Max Factor Award var Hernández Cornet og hun viste et virkelig smuk kollektion frem, der betog hele publikum.

Hernandez Cornet.

Hernández Cornet.

Her ses designeren Hernández Cornet.

Whyreds AW13 kollektion var inspireret af 'Power, Corruption & Lies', der er det andet album fra New Order fra 1983.
Silhuetten var hovedsageligt smal og tæt til kroppen, men designerne havde også leget med det feminine og maskuline og skabt en maskulin sensualitet samt en feminin kantethed. Vi glæder os til det bliver efterår, så vi kan få fingre i kollektionen!

Whyred.

Whyred.

Backstage til Whyred.
