Udstilling: Gabrielle Coco Chanel | The Woman Who Reads i Italien
© Exhibitions: Chanel the woman who reads

Ny Chanel-udstilling: Oplev Cocos private univers

Kom med til udstillingen om den legendariske designer, og bliv klogere på en af Gabrielle Coco Chanels vigtigste inspirationskilder

26. september 2016 af Nina Abildgaard

Hun har givet os mindeværdige citater, ikoniske klassikere og ikke mindst et modehus, som stadig skriver historie den dag i dag. Og efter en rejse til seks internationale lokationer, lander udstillingen The Woman Who Reads nu endelig i centrum for mode og design – nemlig Italien.

Udstillingen, som kan opleves på Ca’ Pesaro International Gallery of Modern Art i Venedig, tager os på en rejse igennem Chanels personlige univers, og giver et indblik i designerens kærlighed til litteratur. 

Litteratur som vigtig inspirationskilde

Den legendariske designer beundrede forfattere som Pierre Reverdy, Max Jacob og ikke mindst Roland Barthes, som selv engang skrev: 

“Hvis du skal læse om litteraturen i dag, bør du finde navnet på en ny klassisk forfatter: Coco Chanel. Chanel skriver ikke med blæk og papir, men med stof, former og farver.” 

For Coco Chanel var bøger en vigtig inspirationskilde, der ikke kun gav hende ro, men også energi. Dog byder udstillingen ikke kun på litteratur, hvis du er så heldig at skulle til Venedig, kan du også opleve ikoniske modekreationer, fotografier, malerier og tegninger, samt både smykker, parfumer og kunstgenstande fra Chanels lejlighed i Paris, som aldrig er blevet vist før.

Måske er du interesseret i ...

Gør som 24.000 andre

Seneste