
Nyt koncept giver dig mulighed for at forlænge levetiden på dit tøj
Uniqlos nye initiativ giver dig mulighed for at påtage en aktiv rolle i kampen om bæredygtighed: RE.UNIQLO Studio.
AfNår dine yndlingsbukser får en flænge eller din skjorte har mistet en knap, kender nu nok tanken om; "at det skal jeg lige have fikset" – men at der samtidig også er lidt langt fra tanke til handling... I Uniqlos fysiske butik tilbydes nu forskellige services som inkluderer reparationer af ødelagte Uniqlo-items – som ved lidt hjælp har mange sæsoner i sig endnu. Initiativet kaldes RE.UNIQLO Studio, og det er et samarbejde mellem Mender Society, som er et dansk brand baseret i København, og Studio Masachuka, som er en japansk tøjproducent baseret i London – og koster helt ned til 20 kroner. Der står en række professionelle skræddere klar til at hjælpe dig med små som mere omfattende reparationer og ændringer – herunder lapning af huller, flænger og lynlåse, udskiftning af tabte knapper og oplægning af bukser.
Hos Uniqlo har det altid været en muligt som kunde at få udført tilpasninger på udvalgte items i butikken helt gratis, men som en del af det nye UNIQLO.RE Studio, er det nu også muligt at få foretaget mindre størrelses-justeringer og en række forskellige skrædder-services på et udvidet udvalg af items fra butikken. Og eksisterende items fra butikken kan desuden også blive forvandlet – blandt andet med den traditionelle japanske sashiko-syning, som er en gammel metode til at reparere tøj. Priserne på dette starter på 125 kroner.
Du kan læse mere om RE.UNIQLO Studio lige her.