Rejina Pyo: Få stilen fra 2019's mest hypede mærke
Fra skrigende limegrøn til store polkaprikker. Vi guider til at få stilen fra det engelske brand, som du ikke kan komme udenom denne sæson
AfHvis der var ét show under SS19-modeugen i London, der fik både Instagram til at gløde og anmelderne til at juble, var det Rejina Pyo, der med sin eklektiske kollektion ramte direkte ned i tidsånden.
Den koreanskfødte, London-baserede designer stiftede mærket i eget navn tilbage i 2014, og hendes kjoler blev hurtigt favoritter blandt britiske stilikoner som Pandora Sykes og Camille Charriere.
Rejina Pyos kollektioner er efter designerens eget udsagn altid lavet med ‘rigtige’ kvinder i fokus, og hendes forår/sommer-kollektion er en personlig refleksion over en kvindes liv og hang til forskellige stilarter, blandt andet i kølvandet på at hun selv lige er blevet mor.
I kollektionen møder hverdagselementer det ekstraordinære, nedtonede beige nuancer mikses med orange, lilla, limegrøn og prikker, og praktiske lædertasker med hawaiiskjorter og feminine sko. Lige dele quirky, ungdommeligt og damet.
Vi har samlet de flotteste forårsstyles med Rejina Pyo-referencer - scroll ned og find din favorit.
