Rosalía indtog Coachella iført et af forårets mest romantiske trend

Iført et fantastisk og romantisk outfit fra Acne Studios stjal den spanske sangerinde, Rosalía, alles opmærksomhed med sin optræden på Coachella 2023 – og der var bestemt også romantik i luften, da hun hentede sin nyligt forlovede med ind på scenen.

Rosalia_teaser

Rosalia_teaser

© Acne Studios

Rosalía imponerede publikum, da hun indtog scenen i en lang flæset kåbe fra Acne Studios i en sart lyserød farve. Flæser var uden tvivl en af de helt store tendenser på catwalken, da SS23-kollektionerne blev vist frem i sensommeren 2022 under modeugen i henholdsvis Milano, Paris og New York – og nu er flæserne for alvor dukket op på butikshylderne og på sangerinden Rosalía.

Rosalías unikke og drømmende top fra Acne Studios blev sammensat med sorte bukser, store solbriller og flettet hår. Hendes Acne Studios-outfit var en perfekt kombination af romantisk og moderne stil, der fangede alles opmærksomhed. Acne Studios har arbejdet tæt sammen med Rosalías kreative team for at skabe en tilpasset garderobe med et motomami-twist med items fra både SS23- og FW23-kollektionerne.

Men det var ikke kun hendes outfit, der gjorde optrædenen mindeværdig. Rosalía havde også en overraskelse i ærmet, da hun inviterede sin forlovede, Rauw Alejandro, ind på scenen. Romantikken blomstrede, da de to sang sammen og udstrålede kærlighed og kemi på scenen.

Efter hendes optræden på Coachella ser det ud til, at Rosalía har en travl festival-sæson foran sig. Udover Coachella skal hun også optræde på den kommende Roskilde Festival 2023.

Rosalia
© Acne Studios