Nyt trick gør det mindre smertefuldt at bære høje hæle
© Victor Jones

Sådan bliver det mindre smertefuldt at bære høje hæle

Med dette trick kan du danse i høje hæle langt ind i 2019

Høje hæle er smukke at se på og gør underværker for dit samlede look, men desværre gør det ikke oplevelsen mindre smertefuld, når du sidst på aftenen må humpe hjem på dine trætte fødder.

Heldigvis findes der små tips og tricks, som gør det mindre smertefuldt at bære høje hæle, og vi er faldet over et spændende og simpelt råd på Whowhatwear.

Tricket går ud på, at du skal tape din tredje og din fjerde tå (tæl fra din storetå) sammen med tape. Det vil lette smerten fra dine hårdt prøvede fodballer, som bærer det meste af vægten, når du har høje hæle på.

Grunden til, at det enkle råd virker er, at der sidder en nerve imellem de to tæer – og det er den, som gør ondt, når der lægges vægt yderst på fødderne, hvilket høje hæle gør.

Tapen vil fjerne presset fra nerven, og vil derfor gøre det muligt at holde de høje hæle ud i meget længere tid.

Så næste gang, du finder stiletterne frem, så husk lige tapen.