© Victor Jones

Sådan giver du dine silke-items den bedste pleje

Så får du glæde af dem i meget længere tid

8. august 2018 af Benjamin Native Studio for Electrolux PerfectCare

Silke er ikke til at komme uden om denne sæson, hvilket er fuldstændig forståeligt. Det smukke materiale, der oprindeligt stammer fra Kina og blev opdaget omkring år 4.000 før vor tid, løfter nemlig dit look og giver det et eksklusivt twist, om så det er en silkeskjorte eller en pyjamasbuks.

Desværre kan silke være besværligt at vaske og det er måske derfor at hele 13% af deltagerne i en undersøgelse* svarer, at de ikke tør vaske deres silke-items af frygt for at gøre skade på det lækre materiale. Derfor kan det ende med kun at blive brugt lejlighedsvis. Men med den rette know how kan du altså sagtens bruge løs af dine silkefavoritter i garderoben uden at være bange for, om de bliver beskidte eller plettede.

Inden vask

Inden du kaster dig ud i at vaske dit silke, så vurdér om det er beskidt eller blot har brug for en opfriskning. Er det sidstnævnte, kan du nemlig komme uden om en vask og i stedet nøjes med at dampe dit silke-item. Dampen opfrisker nemlig materialet og fjerner eventuelle lugte, mens det glatter fibrene.

Er en dampning ikke nok, så behøver du heller ikke gå til renseriet med det – du kan nemlig sagtens vaske det derhjemme, uden silken tager skade.

© Anna Stokland

Under vask

Vasker du dit i silke i maskine, så sørg for, at den har et program til sarte materialer. Electrolux PerfectCare-vaskemaskinerne har, udover et særligt program til denim og uld, også mulighed for at skræddersy en vask til dine mest sarte materialer, som svarer til at vaske i hånden – bare mere effektivt. 

Tør du alligevel ikke smide det maskinen, så vask dine silke-items i hånden med lunkent vand og brug et mildt vaskemiddel.

Efter vask

Silke kan ofte få folder og miste formen af blive tørret. Derfor opfordres det ofte til, at silke lufttørres på et fladt underlag, så kvaliteten bibeholdes og overfladen holdes blød. 

Men med CycloneCare på Electrolux PerfectCares tørretumblere lufttørres tøjet fra alle sider. Det betyder, at silken holder formen ligeså godt som ved naturlig tørring, helt uden at blive udsat for unødig varme. På den måde kan du uden frygt smide det i tørretumbleren. 

Når du hænger dine silke-items i garderoben, så hæng det altid på en bred bøjle, så det ikke får mærker efter bøjlen eller mister pasformen. 

*Kilde: The Wardrobe Report

Måske er du interesseret i ...

Gør som 24.000 andre

Seneste